Over 15 millioner kroner tildelt tre forskningsprojekter på DTU Kemi

tirsdag 18 maj 21
|

Fakta om uddelingen

  • 75 anerkendte forskere karakteriseret ved høj ekspertise og risikovillighed foretager udmøntningsopgaven med at spotte og sikre forskningsmidler til excellente idéer.
  • De 75 forskere er medlemmer af og fordelt på fem forskningsfaglige råd i Danmarks Frie Forskningsfond.
  • Internationale paneler foretager såkaldte peer reviews på en udvalgt andel af ansøgningerne, som rådene inddrager i deres bedømmelser.
  • 1919 forskere har ansøgt om sammenlagt 7,18 mia. kr., mens 191 ansøgere har opnået bevilling for samlet 668 mio. kr.
  • Succesraten målt på antal ansøgninger er knap 10% på tværs af de faglige råd. Succesraten målt på bevilget beløb er 9,3 %.
  • Danmarks Frie Forskningsfond er en offentlig fond og fordeler årligt ca. 1,5 mia. kr. til risikovillig forskning i Danmark. 

Kilde: DFF

Danmarks Frie Forskningsfond har valgt at støtte tre nye forskningsprojekter på DTU Kemi. Projekterne skal føre til nye, mere effektive lægemidler til behandling af Alzheimers og andre neurologiske sygdomme samt grøn fremstilling af flybrændstof baseret på biomasse.

191 lovende og originale forskningsidéer er for nyligt blevet tildelt støtte fra Danmarks Frie Forskningfond under bevillingstypen FP1 og FP2. Ud af 191 udvalgte er tre af projekterne fra forskere fra DTU Kemi, som modtager over 15 millioner kroner sammen med deres samarbejdspartnere.

Professor Mads Hartvig Clausen og lektor Charlotte Held Gotfredsen er bevilget knap 6,2 mio. kroner til et forskningsprojekt, der skal adressere udfordringerne i at udvikle specifikke og effektive lægemidler mod Alzheimers og Parkinsonisme. Lektor Katrine Qvortrup er ligeledes tildelt støtte - omkring 2,9 mio. kroner - til at gøre lægemidler mod neurologiske sygdomme mere effektive. Det tredje projekt, som har modtaget knap 6,2 mio. kroner i bevilling fra DFF, står professor Anders Riisager bag. Projektets formål er at udvikle en metode, der skal gøre det muligt at fremstille flybrændstof baseret på CO2 fra biomasse.

Bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond, Maja Horst udtaler generelt om projekterne og uddelingsrunden:

»Niveauet har været enormt højt i år. Det er fantastisk at blive bekræftet i den enorme idérigdom og høje kvalitet, der er i de danske forskningsmiljøer. I sidste ende kan det være til gavn for hele samfundet, fordi det udbygger fundamentet for forskningens nybrud, og dermed er det med til at ruste os til fremtiden.«

 

De tre bevilgede projekter:

Selective Small-Molecule Probes for TNF Receptors, 6.190.998 DKK, FP2

Professor Mads Hartvig Clausen og lektor Charlotte Held Gotfredsen (i samarbejde med KU):

"Kroniske autoimmune sygdomme kan behandles med lægemidler, som hæmmer immunforsvaret. En ny type lægemidler, de såkaldte TNF-alfa blokkere, hjælper mange patienter, men desværre virker disse ikke for alle og kan desuden give alvorlige bivirkninger. Derudover er behandlingen dyr og kan ikke anvendes til sygdomme i hjernen på grund af stoffernes egenskaber. Det vil sige, at patienter med sygdomme som Alzheimers og Parkinsonisme i dag ikke har gavn af disse lægemidler. I dette forskningsprojekt vil vi anvende såkaldt fragment-baseret lægemiddeludvikling, som er en moderne medicinalkemisk metode. Dette vil vi gøre i samspil med cellebiologi for at finde en helt ny type stoffer, som kan påvirke TNF signalering. Ved at kombinere de nyeste metoder inden for biofysisk testning af små molekyler kan vi udvikle stoffer, som selektivt påvirker de centrale receptorer i immunforsvaret: TNFR1 og TNFR2. Disse stoffer vil kunne danne grundlag for udvikling af ny medicin og vil være udvalgt således, at de vil kunne bruges til behandling af sygdomme i hjernen og centralnervesystemet. Samtidig kan stofferne bidrage til bedre viden om de biologiske processer involveret i sygdommene. Projektet vil blive udført i samarbejde mellem DTU, KU og University of Miami i USA. En gruppe af fem seniorforskere med komplimentære kompetencer vil lede arbejdet inden for syntese og medicinalkemi, biofysik samt strukturel biologi."

 

Sustainable aviation fuel from CO2 with combined fermentation and catalysis, 6.190.511 DKK, FP2

Professor Anders Riisager (i samarbejde med DTU Biosustain):

Energi- og brændstofproduktion ud fra olie og kul fører til udledning af store mængder af drivhusgassen kuldioxid. For at sænke netto-udledningen og opnå bæredygtighed er det nødvendigt at benytte fornybare råmaterialer som f.eks. biomasse. Diesel og benzin alternativer til land- og havtransport kan i dag fremstilles bæredygtigt ud fra biomasse, mens fremstilling af jetbrændstof til flytransport endnu ikke er udviklet i samme grad med biomasse. Til land- og havtransport kan som alternativ også benyttes f.eks. brintteknologi, mens dette ikke er en mulighed til flytransport. Forbruget af jetbrændstof forventes at stige med 3% årligt i de kommende år, og med eksisterende teknologi vil det føre til 300% forøgelse af kuldioxidudledningen fra flytransport i år 2050. Dette projekt fokuserer på at fremstille jetbrændstof bæredygtigt ud fra kuldioxid indeholdt i biogas (methan-kuldioxid blanding), som er dannet ved biologisk nedbrydning af biomasse. Ved at separere kuldioxid fra biogassen med en helt ny filtertype og tilføre fornybar brint (f.eks. fra overskydende vindmøllestrøm) kan der dannes kulbrinter, som er direkte anvendelige som flybrændstof. Samtidig får den oprensede biogas en højere kvalitet og markedsværdi. Projektet vil integrere ny filterteknologi med bio- og kemisk katalyse på en banebrydende måde og føre til en proces uden netto-kuldioxid udledning - yderst attraktivt i forhold til den nuværende teknologi. Projektet udføres i tæt samarbejde med industrivirksomheder.

 

Selective Delivery of drugs to CNS for Treatment of Neurological Diseases, 2.879.571 DKK, FP1

Lektor Katrine Qvortrup: 

Neurological diseases affecting the brain are devastating but poorly treated diseases. The huge impact on global health and economics is emphasized by recent statistics from WHO predicting that neurodegenerative diseases will become the second-most prevalent cause of death within 20 years. The brain barriers (BBs) restrict the entry of molecules into the brain. This has a protective effect, but it also comprise a great hurdle for drugs to enter the brain. Therefore, there is an urgent need for new and efficient treatment strategies that address this problem. Despite intensive efforts aiming at developing strategies for drug delivery into the brain, a BB-permeable drug has yet not been developed. The reported strategies suffer from low brain-selectivity, which can lead to serious side effects. The proposed project will bring research a step closer to solving the need for efficient CNS treatment strategies: By joining synergistic and complementary competences, we will develop novel technologies for brain-selective antibody–drug conjugates (ADCs) to facilitate delivery of a drug into the brain. The proposed delivery technique has tremendous perspectives as it can be applied for a wide variety of already existing drug substances (i.e. including drugs that failed in clinical trials due to inefficient delivery).

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.