DTU Kemi

DTU Kemi udnævner 5 nye professorer

tirsdag 11 okt 16
|

Visionen for DTU Kemi er et internationalt anerkendt institut for avanceret grundforskning og anvendt kemi, der genererer og implementerer ideer til fordel for en bæredygtig, samfundsmæssig udvikling. Nu udnævner instituttet 5 nye professorer inden for uorganisk og fysisk kemi.

DTU Kemi har netop udnævnt 4 nye professorer fra egne rækker, og til februar 2017 tiltræder yderligere en professor fra universitetet i Trieste, Italien.

”Med udnævnelsen af hele 5 professorer markerer DTU Kemi en styrkelse af forskningen, særligt inden for fysisk kemi og uorganisk kemi,” fortæller institutdirektør Erling H. Stenby.

DTU Kemi har de seneste år udviklet sig markant, og er rykket langt frem på banen på områder som rekruttering, undervisning, forskning, innovation og internationalt samarbejde - alt på højeste niveau.

”De interne udnævnelser skal ses som en naturlig konsekvens af denne stærke udvikling på instituttet. Den nye professor fra Italien har en stærk baggrund i kvantekemi, som er et område, instituttet har behov for at styrke,” siger Erling H. Stenby og fortsætter:

”De nye professorer skal i høj grad fortsætte den positive udvikling, hvilket vil komme både studerende og aftagere til gode”.

De 5 nye professorer på DTU Kemi er:

• Professor Anders Riisager, Uorganisk Kemi
Tiltrædelsesforelæsning 22. november kl. 15.00, bygn. 101, møderum 1.

• Professor (MSO) Kasper Planeta Kepp, Fysisk Kemi
Tiltrædelsesforelæsning 5. december kl. 15.00, bygn. 101, møderum 1.

• Professor Jingdong Zhang, Uorganisk Kemi
Tiltrædelsesforelæsning i 2017. Nærmere dato følger.

• Professor Klaus Braagaard Møller, Fysisk Kemi
Tiltrædelsesforelæsning 20. december kl. 15.00, bygn. 101, møderum 1.

• Professor Sonia Coriani, Fysisk Kemi
Sonia Coriani er ansat som professor i Fysisk Kemi fra primo 2017. Hun er pt. lektor ved Trieste Universitet i Italien.  
Tiltrædelsesforelæsning i 2017. Nærmere dato følger.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.